• KK53130 Lænestol

    Designet af Kaare Klint

    Kaare Klint indsendte fire forskellige design til konkurrencen i anledning af Sadelmager- og Tapetserlauget Københavns 475-års jubilæum under titlen “Jul 1934”: Den røde stol med armlæn, en sovesofa med græsk stofpolstring, en sektionssofa og den elegante polstrede Lænestol med løs sædehynde med dunfyld.

    Lænestolen, der høstede stor anerkendelse som et moderne indslag med sine præcise, skarpe linjer og komposition, blev produceret til Københavns Snedkerlaugs Møbeludstilling i 1937.

    Stellet er fremstillet i massivt træ, og sædet/ryggen er med læderpolstring

  • KK43960 mix stol

    Designet af Kaare Klint

    Lænestolen er kulminationen på en sofistikeret geometrisk øvelse med forskellige konvekse og konkave former, som går igen og spejles i hinanden i stellet og armlænene. De massive træben er til gengæld firkantede med en let udadvendt hældning på de bageste ben for at støtte stolens let tilbagelænede profil.

    Lænestolen er indbegrebet af Klints karakteristiske systematiske designtilgang, som anvender geometri og matematik til at opnå perfekter former, proportioner og overordnet balance.

    De løse, faste puder giver en enestående komfort og fremhæver det let rundede design og den tilsigtede form.

    Stellet er fremstillet i massivt træ, og sædet/ryggen er med læderpolstring.

  • CH44 Loungestol

    Designet af Hans J. Wegner

    Smuk og veludført lænestol i let stil, som er meget behagelig at sidde i. Den er nem og hurtig at flytte rundt på og ideel i rum, hvor fleksibilitet og lethed er ønsket. Sædet er håndflettet af papirgarn, og fås i ubleget/natur eller sort. Hynder kan fås til i stof eller læder efter ønske. Designet af Hans J. Wegner i 1965.

  • MG501 Lænestol

    Designet af Morten Gøttler

    En let og fleksibel foldestol, som gør sig godt i den moderne stue, i det åbne køkken eller lign. Stolen klappes nemt sammen og hænges op på væggen eller stilles i en tilhørende holder på gulvet. Gjordene i sæde og ryg giver god støtte og behagelig siddekomfort. Designet af Morten Gøttler

  • KK47000 Lænestol

    Designet af Kaare Klint

    Safaristolene fra parrets fotos er formentlig baseret på indiske Roorkhee-stole, som blev anvendt af det britiske militær – og de første eksempler på byg selv-møbler.

    Arketypen havde limfri samlinger, kunne samles uden brug af værktøj og med en ekstra stærk og stabil gennemtænkt konstruktion med samlinger, der forstærkes automatisk, når man sætter sig i stolen.

    Klint fordybede sig i at forenkle og forfine stolens komposition og give den et strammere udtryk og kunne præsentere den færdige Safaristol ved Københavns Snedkerlaugs Møbeludstilling i 1933.

    Klints sofistikerede, lette stol er inspireret af sin britiske forgænger og samtidig indbegrebet af Klints karakteristiske systematiske tilgang, fine håndværkskunst og proportionssans samt bemærkelsesværdige materialeeffekter.

    Stolen er i massivt træ med sæde og ryg i lærred eller læder. Armlænene er i

  • LM92 Lænestol

    Designet af Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen

    Metropolitan Chair blev designet af duoen Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen i 1949. Med sit organiske formsprog og høje håndværkskvalitet indskriver stolen sig i dansk møbelhistories storhedstid Danish Modern.

    Larsen og Bender Madsen designede omkring 300 værker, og har således været med til at sætte deres tydlige præg på dansk design gennem tiden. Heraf bliver Metropolitan stolen betragtet som deres hovedværk.

    Stolen fik sit gennembrud på udstillingen The Arts of Denmark på Metropolitan Museum of Art i New York i 1960, hvor det ypperste inden for dansk design og kultur blev fremvist. Det var her stolen fik sit navn.

    Metropolitan stolen fås i massivt eg eller valnød og kommer i to varianter: En fuldt polstret udgave med kernelæder på ryg og sæde (LM92) samt en udgave, der kombinerer et læderpolstret sæde med en ryg udført i finér (LM92T).

  • CH28 Lænestol

    Designet af Hans J. Wegner.

    En vaskeægte Wegner. Det er en meget komfortabel lænestol, som fås i rent træ eller med polstring. Lænestolen er nært beslægtet med Wegners berømte spisestol, Savbukkestolen, og den fungerer både alene og i grupper. Stolen fås i en kombination af eg/valnød eller i ren eg. Oprindeligt blev stolen fremstillet i en kombination af eg/teak, men da teak ikke fås fra bæredygtige skove er valget faldet på valnød, som et både smukt og bæredygtigt alternativt. Sæde og ryg kan polstres med stof eller læder efter ønske. Designet af Hans J. Wegner i 1951

  • TA001 Lænestol

    Designet af Tadao Ando

    Dream Chair er skabt af Tadao Ando som en hyldest til Hans J. Wegner. Stolen er fremstillet i tredimensionel finer, hvis egenskaber gør det muligt at udføre dobbeltkrumninger i formgivningsprocessen. Tadao Ando har sammen med snedkerne hos Carl Hansen & Søn flyttet grænserne for, hvad man troede muligt med tredimensionel finer. Dermed udfordrer Dream Chair finerpladens størrelse og bøjning, så den samtidig opnår de nødvendige egenskaber, der udgør en stol. Dream Chair fås i eg og valnød med eller uden polster på forsiden i stof eller læder og med en justerbar nakkestøtte. Designet af Tadao Ando i 2013.

  • CH101

    Designet af Hans J. Wegner

    Helt enkel og luksuriøs lænestol, som blev reintroduceret i 2008 i anledningen af Carl Hansen & Søns 100-års jubilæum. Stolen er designet i 1970, men blev kun produceret i et lille antal dengang. Stolen står fint alene eller med sofaerne CH102, CH103 og CH104 og bordene CH106 og CH108 i samme serie.Lænestolen er håndlavet over en bøgeramme. Den har fuldpolstrede, vendbare hynder med en skumkerne, omkranset af europæiske dun og skumgranulat. Stolens ben, synlige ramme og front på armlænene er af rustfrit stål. Designet af Hans J. Wegner i 1970

  • FH419 Lænestol

    Designet af Frits Henningsen

    Med sine varme og elegante linjer vidner Heritage Chair om Frits Henningsens konstante stræben efter det perfekte. Med en kærlighed for naturlige materialer skabte Frits Henningsen en stol, som er både indbydende og udtrykker en ro, samt udfylder det evigtgyldige behov for et åndehul i en hektisk hverdag. Heritage Chair fås i stof eller læder med ben i eg og valnød. Heritage Chair fås med en matchende fodskammel, FH420. Designet af Frits Henningsen i 1930. 

  • CH401 Lænestol

    Designet af Hans J. Wegner

    Minimalistisk og stilfuld lænestol med polstring. Den er håndlavet omkring en ramme af bøg og har ben og boomerangformede sider af rustfrit stål. Stolen er i samme serie som spisestolen CH438, spisebordet CH413 og sofaerne i serie CH400. Sofaerne går også under navnet “lufthavsstolen” eller “Kastrup stolen”, fordi de bliver brugt flittigt i Københavns Lufthavn i Kastrup. Lænestolen kan polstres i stof eller læder efter ønske. Designet af Hans J. Wegner i 1958

  • OW149 Lænestol

    Designet af Ole Wanscher

    En smuk og godt udformet stol med et enkelt og raffineret udtryk. Stolen er meget stabil og har en flot finish. Håndvævet sæde i flet. Stolen er ideel i rum, hvor fleksibilitet og lethed ønskes. Polstret i stof eller læder efter ønske. Vendbar i stof. Designet af Ole Wanscher i 1949.

  • FH429 Lænestol

    Designet af Frits Henningsen

    Frits Henningsens Signature Chair viser tydeligt Henningsens arbejde med at opnå både elegance og komfort i organiske, svungne møbler.

    Signature Chair præsenterer en elegant udvikling i Henningsens formsprog, der gradvist blev mere og mere enkelt og præcist frem mod hans endelige design, Signature Chair. Med sine bløde, inviterende former, fritsvævende armlæn og eksponeringen af de konstruktive elementer er Signature Chair en af Henningsens mest lette og enkle design.

    Stolen, der afrunder Frits Henningsens livsværk, blev kun fremstillet i under 20 eksemplarer, men via Henningsens originale arkivbøger og tæt samarbejde med familien har publikum verden over igen mulighed for at opleve Signature Chair.

    Signature Chair – FH429 – fås i stel af massivt eg eller valnød med forskellige overflader med polstring i læder eller tekstil.

  • CH07 Lænestol

    Designet af Hans J. Wegner

    Den berømte skalstol – skulpturel, trebenet og smuk. Det svævende udtryk fremhæves af det vingeformede sæde og de buede ben. Stolen får ofte en fremtrædende placering, så den kan beundres fra alle sider. Stolen absolut stabil, selvom den kun har 3 ben. Wegners runde sofabord CH008 er i øvrigt et smukt supplement til stolen. Stolen er fremstillet af formspændt finer. Sæde og ryg kan polstres med stof eller læder efter ønske. Designet af Hans J. Wegner i 1963.

  • CH25 Lænestol

    Designet af Hans J. Wegner

    En let og klassisk lænestol, som gør sig lige godt i den moderne stue, som i vinterstuen eller i det åbne køkken. Sæde og ryg er en historie i sig selv. Det er håndflettet i et særligt mønster, som kræver mere end 400 meter papirgarn – og det tager en uddannet fletter 8-10 timer at flette stolen. Papirgarnet fås i natur eller i sort. Designet af Hans J. Wegner i 1950.

  • E015 Lænestol

    Designet af EOOS

    Embrace Loungestolen, designet af den østrigske designertrio EOOS, er den seneste tilføjelse til den grafisk stærke Embrace Serie. Serien tæller også Embrace Chair og en matchende fodskammel.

    Embrace lænestolen udstråler, på sin egen tilbagelænede facon, samme favnende attitude som Embrace Chair. Det lette og svævende udtryk understreger det designmæssige slægtsskab. Til serien har EOOS skabt et træstel, der i sin lethed såvel som sin håndværksmæssige udførelse og kvalitet afspejler Carls Hansen & Søns unikke DNA.

    Stolens stel er udformet i træ og er synligt fra alle vinkler. Det buede rygstykke er samlet af tre stykker i klassiske fingersamlinger.

    Embrace Lounge Chair fås i massivt eg eller valnød i forskellige overflader og med polster i læder eller tekstil. Polster og kantbånd fås i mange forskellige varianter og kombinationer.

  • CH22 Lænestol

    Design: Hans J. Wegner

    Wegners CH22 loungestol er en del af en debutkollektion på i alt fire stole, der også indbefatter ikoniske design som CH24, bedre kendt som Y-stolen, og den elegante CH25 loungestol, der alle har opnået status som designklassikere verden over.

    CH22 loungestolen er udført helt i overensstemmelse med Wegners originale arbejdstegning, og forener det indlysende enkle med det absolut komfortable. Den lave loungestol er fremstillet i massivt træ med en markant, organisk formet rygskal i formspændt finér. Wegner har lagt stor vægt på det sublime håndværk, hvilket blandt andet ses i det flettede sæde i kuvertflet og stolens samlinger, der er så raffinerede og gennemtænkte, at de på én gang udgør både konstruktion og ornament – et klassisk Wegner signaturtræk.

    CH22 fås i massivt eg og valnød samt i en kombination af disse træsorter i forskellige overflader. Sædet fås med flet i natur eller sort papirgarn.

X