
1975 – Det er over 40 år siden møbelarkitekt Erik Ole Jørgensen præsenterede skitserne af sin sofa til møbelproducent Erik Jørgensen. Sofaen, som de to skabte sammen, står stadig som arketypen på en dansk sofa, når den er bedst. Den gode siddehøjde og behagelige komfort, den håndværksmæssige bearbejdning ned i mindste detalje, de mange håndlavede knapper, som holder uld eller læder på plads, er kendetegn på sofaens kvalitet. Dens tidløse formgivning gør den til en sikker investering i fremtiden.