Designet af Hans J. Wegner
I 1970 tegnede Hans J. Wegner en serie eksklusive kontormøbler: Et arbejdsbord, to mødebords-/skrivebordsstol og en let lænestol. Serien står som noget af det fornemste arbejde med stål, Wegner skabte igennem sin karriere. Et af de mest karakteristiske træk ved designet er bagbenet på CH111, som er vredet en halv omgang. Derved kan det indgå som flade i siderne i ryggens polstring. Den lette løsning havde været en samling af to stykker stål, men Wegner gik heller ikke her på kompromis med kvaliteten. Heldigvis. Designet af Hans J. Wegner.
Designet af Hans J. Wegner.
I 1970 tegnede Hans J. Wegner en serie eksklusive kontormøbler: Et arbejdsbord, to mødebords-/skrivebordsstol og en let lænestol. Serien står som noget af det fornemste arbejde med stål, Wegner skabte igennem sin karriere. Arbejdsbordet er meget anderledes end Wegners tidligere design. Her er de massive skuffers minimalistiske skuffegreb en særlig fin detalje. Designet af Hans J. Wegner i 1970
Designet af Ole Wanscher.
Ole Wanscher var inspireret af de egyptiske gamle Thebes, da han designede den egyptiske klapstol. Klapstolen er anerkendt som en stol, der udstråler værdighed og magt. Stolens konstruktion og finish er enestående. Sædet er fremstillet af kernelæder. Når stolen klappes sammen, folder sædet ned i stolen. Designet af Ole Wanscher.
Designet af Kaare Klint
Som et af det første “byg selv” møbler er Safariskamlens funktionalitet ikke til at komme uden om. Skamlen kan nemt samles og skilles ad uden brug af værktøjer. Safarisskamlen komplimenteres indlysende af selve Safaristolen som laves efter samme simple “knock down” princip. Safariskamlen fremstilles i oliebehandlet lys eller røget ask. Sædet fremstilles i natur kanvas (100% hør) eller i oksehud. Designet af Kaare Klint i 1933.
Embrace Fodskammel er en del af Embrace Serien, der ligeledes består af Embrace Loungestolen og Embrace Chair. Seriens udtryk fremstår designmæssigt skarpt, og udtrykker samtidig afslappet elegance.
Fodskamlen er den ideelle partner til Embrace Loungestolen, eller stående for sig selv som et skulpturelt alternativ til et sofa-eller sidebord, hvor den samtidig kan fungere som en praktisk ekstra siddeplads.
Embrace Fodskammel (E016) fås i massivt eg eller valnød i forskellige overflader og med polster i læder eller tekstil. Polster og kantbånd fås i mange forskellige varianter og kombinationer.
Designet af Hans J. Wegner
En smuk og enkel skammel, der passer perfekt til CH445, CH468 og CH401. Skamlen er monteret omkring en solid bøgetræsramme, og benene er af rustfrit stål. Skamlen kan polstres i stof eller skind efter ønske. Designet af Hans J. Wegner i 1960.
Designet af Hans J. Wegner
En gedigen skammel, der passer perfekt til CH44, men som også er oplagt alene, fx i entre, soveværelse eller lign. Sædet er smukt håndvævet af papirgarn og fås i sort eller natur. Skamlen passer perfekt til lænestolen CH44. Designet af Hans J. Wegner i 1966.
Designet af Ole Wanscher.
En robust skammel, der komplimenterer OW149 perfekt med dets simple og lette udtryk. Skamlen har en fremragende finish og er også smuk alene i entréen, soveværelset eller lignende.Håndvævet sæde i flet. Polstres i stof eller læder efter ønske. Vendbar i stof. Designet af Ole Wanscher i 1949.
Designet af Frits Henningsen
Med dens solide træben og fine polstrede detaljer blev denne skammel designet i 1930 som et match til FH419, Heritage Chair. Skamlen fungerer dog ligeså godt for sig selv. Fodskamlen fås i eg og valnød polstret i stof eller læder. Designet af Frits Henningsen i 1930.
Designet af Hans J. Wegner
Wegners Credenza fra 1958 baserer sig på Wegners originaltegninger, og var oprindeligt en del af en serie på tre skænke.
Skænken, der ser enkel ud, er en avanceret konstruktion med finerede jalousilåger, hvilket kræver både dobbelte sider og dobbelt bagplade, mellem hvilke lågerne kører i et spor og skjules, når de åbnes.
Skænken rummer i sit indre flytbare hylder og udtræksskuffer, der er udformet således, at man selv kan eftermontere supplerende skuffer.
Wegners skænk var oprindeligt i palisander og teak, men er i dag erstattet af træsorterne valnød og eg. Skænkens indre med hylder og udtræksskuffer kommer i eg. Understellet fås med runde træben i massivt egetræ eller valnød eller med stålbøjleben – som også anvendes i Wegners CH100-serie.
Designet af Mogens Koch
Det fleksible MK Byggereolsystem består af otte forskellige moduler, der kan anvendes individuelt eller kombineres og udbygges efter behov. Mogens Koch udtænkte et koncept, der var så klart i sin form og funktion, at det ganske enkelt blev arketypen på et reolsystem til moderne hjem.
Koch satte de første streger i 1928 og lagde sidste hånd på reolsystemet i 1932. Byggereolsystemet er stadig eftertragtet og har gennem tiden inspireret til et utal af reproduktioner verden over – et bevis på det tidløse og almengyldige i Kochs gennemtænkte vision.
Spine Lounge bygger videre på Fredericias hævdvundne polstertradition og tilfører samtidig rummet en kosmopolitisk atmosfære. Puderne fås med eller uden Velcro-fiksering. Designet af Space Copenhagen i 2011.
Swoon er designet til at udfylde rummet mellem en konventionel loungestol og en typisk lænestol – til brug i loungeområder såvel som private hjem. Det organiske, men strukturerede design giver en følelse af total afslapning med fantastisk lændestøtte.
Designet af Ole Wanscher.
Colonial serien byder nu også på et sidebord designet af Ole Wanscher i 1964. Det klassiske sofabord understøtter seriens udtryk i sit enkle og tidsløse design og et harmonisk samlingspunkt for hele Colonial serien.
Sofabordet fås i eg og valnød med en kvadratisk, fineret bordplade. Bordet i eg fås desuden i en sortmalet udgave.
Colonial sofabordet blev oprindeligt designet i 1964 og blev genintroduceret af Carl Hansen & Søn in 2015.
Jagtstolen er designet i 1950 og er Mogensens første arbejde med en fri trækonstruktion og kernelæder. Læderet holdes fast med messingspænder. Den lette og komfortable stol kan nemt flyttes til forskellige pladser i hjemmet.
Med Den Spanske Stol videreførte Mogensen sit arbejde i massiv eg og kernelæder. Stolen blev præsenteret i 1958 som en del af en nyskabende udstilling, hvor Mogensen fjernede alle borde fra centrum af rummet, for at skabe en åben og uforceret indretning
Designet af Mogens Lassen
Det elegante Ægypterbord foldes nemt sammen og opbevares ved at frigøre det lille messingbeslag på undersiden af bordpladen – et fleksibelt design og eksempel på den iboende funktionalisme, der kendetegner klassiske møbeltyper.
For Lassen og hans samtidige kolleger var funktion altafgørende. Deres tilgang – som var under kraftig indflydelse af Kaare Klint – begyndte ofte med et omhyggeligt studie og forfinelse af kendte, eksisterende arketyper, f.eks. safaristole med “knock down”-princip, britiske Windsor- og Chippendale-stole og fleksible, praktiske borde som Ægypterbordet.
Disse klare, gennemprøvede møbeltyper appellerede til visionære designere og arkitekter fra midten af sidste århundrede og styrkede deres grundlæggende tro på, at intelligent, anvendeligt design aldrig går af mode.
Stellet er i massivt træ med en bordplade i finér.
Designet af Hans J. Wegner
CH402, CH403 og CH404 er en serie stilrene, minimalistiske sofaer, samlet med et understel i rustfrit stål. De er hver i sær håndlavet omkring en ramme af bøgetræ, og har ben og boomerangformede sider af rustfrit stål. Sofaerne er smukke i både private hjem og på offentlige områder. Bruges bl.a. i lufthavnen i Kastrup, og går derfor også under navnet “Kastrupstolen” eller “lufthavnsstolen”. Sofaen kan polstres i stof eller læder efter ønske. Sofaerne passer også fint til lænestolen CH401 og bordene CH106 og CH108. Designet af Hans J. Wegner i 1958.